Lamaens historie Lamaer og deres slægtninge, er medlemmer af kamelfamilien som består af kamel, lama, alpaka, vicuna og guanaco, og er hjemhørende i Sydamerika. De kan anvendes til: udstilling, træk- og pakdyr, uld, kød, hobbydyr og avlsdyr. Lamaers drægtighedperiode er på 11- 12 måneder og de får sjældent tvillinger. En voksen lama kan bære 25- 35 kg 10- 15 km pr. dag. Selvom lamaer spytter på hinanden, spytter de sjældent på mennesker. Lamaer nynner for deres føl, de har også et meget højlydt skrig der fungerer som advarsels-lyd. De er meget blide, renlige dyr og en fornøjelse at opdrætte.

Guanacoer og deres efterkommere Lamaer blev første gang domesticeret for omkring 5.000 år siden af Inca-stammer i Peru. De indfødte hyrder fra Andesbjergene brugte den intilligente, og meget lettrænede lama til at bære tunge læs. Incaerne anerkendte lamaens store betydning Idet den var en vigtig kilde til kød, uld til tøj og tæpper, skind til ly, og som offerdyr til incaernes guder. Omkring år 1900, begyndte zoologiske haver og private samlere, at introducere lamaer i Nordamerika, og senere har de vundet indpas i mange andre dele af verden. Deres nøjsomme natur, blide, nysgerrige væsen, og uovertrufne tilpasningsevne har gjort lamaen populær til både sjov og arbejde.