Hvis du gør hvad du altid har gjort så får du hvad du altid har fået. Dette er mere sandt når man taler om træning af dyr end alt muligt andet. Da vi er klogere end dyr, kan vi nemt få dem til at gøre som vi siger…? Vi glemmer at lamaer ved mere om at være en lama, end vi nogensinde kommer til at vide! Vi må lære at arbejde på deres præmisser.
Enhver art har sin egen måde at være på- deres natur. Lamaer er ikke anderledes. Træningsmetoder kan tilpasses fra en art til enden, men må tilpasses lamaens personlighed. Det første mål er at lære dem at træning kan være sjovt.
Lamaer er tilstrækkeligt nysgerrige til virkelig at ville gøre hvad du beder dem om. Det er dit ansvar at lære hvordan du skal bruge deres nysgerrighed på en måde der er attraktiv og interessant for dem, skabe ønsket om at lære og eksperimentere for deres vedkommende. Før lysten til at lære og samarbejde kommer tillid. Dette gør sig gældende i alle henseender, både hos de to og firbenede dyr- sikkert den vigtigste lektie i livet!
Meget agtpågivende/mistænksomme dyr er en udfordring som skal tages alvorligt og bør ikke prøves af en novice i lamatræning. De er som regel et resultat af kæle-zoo’s (overhåndtering og/eller mishandling) eller af og til misrøgt. De havner ofte i hjemmet hos den intetanende via auktioner, markeder annoncer eller lignende. Lad det her være sagt at disse dyr så vidt muligt bør undgås.
Hvordan overtaler du en lama til at stole på dig? Start med og bliv ved med at holde dig inden for dyrets formåen. Hvis det er bange for dig, så lær det at du ikke vil gøre ondt eller påføre smerte. Hvis det vil være med flokken i stedet for dig, så må du arbejde med det i nærheden af flokken. Find ud af hvad der gør dyret trygt, og opfør dig derefter. Der må være en tryghedszone for at få lamaen til at arbejde godt. Meget ofte er det nødvendigt at begynde træningen i en lille indhegning inde i selve lamaindhegningen. Der kan med fordel oprettes en lille fangfold inde i selve folden hvor der fodres, dette bliver så naturligt et område de kan lide og accepterer uden frygt eller mistænksomhed.
Påbegynd træningen med ganske enkelt at træde frem mod dyret, og så tilbage. Hvis dette skaber frygt, så vend ryggen til dyret og bak hen imod det og så væk. Dit mål med dette er at vise dyret at du ikke er farlig. Når du kan komme indenfor en halv meter, altid bakkende væk, så stræk hånden ud og rør dyret en smule hvis det er muligt, og bak væk. Hvis du har en lama det har store problemer med det, kan dette stadie tage adskillige forsøg af 10- 15 minutter om dagen før det lykkes.
Når du først kan røre ved dyret uden at skabe frygt, er tiden inde til at lære din lama at få grime på. Stå på lamaens venstre side så i begge kigger fremad. Hold grimen frem i strakt arm, så lamaen kan se den. Hvis lamaen forsøger at undvige så hold den blidt tilbage ved at lægge en hånd om nakken på den. Hold grimen stille indtil lamaen falder til ro. Husk på du er ved at lære lamaen at styre sig selv. Når den er rolig, så før grimen langsomt frem imod lamaens ansigt. Hvis den udtrykker frygt, så hold grimen stille indtil lamaen igen er rolig. Du kan afbryde træningen til enhver tid hvis lamaen er rolig. Hvis lamaen vender hovedet væk, så før grimen bort fra og frem for dens ansigt. Når den igen er rolig, så fortsæt med en langsom bevægelse imod ansigtet. Denne træning kan tage mange forsøg af 10- 15 minutter før den lykkes. De fleste lærer det dog hurtigt. Når du er færdig med en træningsperiode så giv din lama lidt lækkert. Træningen afsluttes på denne måde behageligt og uden bestikkelse.
|